Jeg har temmelig travlt i øjeblikket, med fuldtidsjob og undervisning flere aftener om ugen. Derfor har jeg syltet denne blog lidt og kun fået skrevet på min blog om fotografi. Det er ikke fordi jeg har besluttet at WordPress er bedre end blogger, det er bare et spørgsmål om tid.
Den positive ting der sker når jeg har rigtigt travlt, det er at min hjerne har brug for at koble af inden jeg kan sove, og det gør den bedst med skønlitteratur. Derfor for jeg læst flere bøger i øjeblikket, og jeg er netop blevet færdig med Washington Dekretet af Jussi Adler-Olsen. Washington Dekretet beskriver en mulig situation i USA, hvor de nødforanstaltninger der er i USA bliver misbrugt til at skabe en politistat. Det er et skræmmende billede og hvad er endnu mere skræmmende er, at Jussi Adler-Olsen har lavet sin research ordentligt og vist hvordan diverse dekreter rent faktisk har åbnet for at det teoretisk kan ske. Romanen er velskrevet, og historien hænger godt sammen. Man følger forskellige personer i de forskellige kapitler og der er lavet et tidsmæssigt overlap mellem nogle af kapitlerne, så man for perspektiveret handlingen fra flere sider. Det virker rigtig godt. Kapitlerne har en god længde, ikke så korte og hektiske som man kender det fra Da Vinci Mysteriet og Engle og Bananer
men heller ikke så lange som det er set i eksempelvis Jordens søjler.
Hvis man er til spændingsromaner/thrillere så er den klart anbefalelsesværdig og jeg vil give den 4 ud af 6 læsebriller. Den har under alle omstændigheder givet mig lyst til at læse flere romaner af Jussi Adler-Olsen.
Pingback: Alexander
Pingback: Alexander1